Kogeplader

Hvis induktionskogepladen viser et blinkende "H" (for "Hot") på displayet, betyder det, at kogezonen stadig er over 60 °C varm. Når temperaturen er faldet til under 60 °C, slukkes displayet automatisk.

Induktionskogepladen kan via en timer programmeres til en periode på mellem 1 og 99 minutter. Når tiden er udløbet, slukkes kogepladen automatisk.

Glaskeramiske kogeplader fungerer ved, at et varmeelement, der er placeret under glasoverfladen, opvarmes og overfører varmen til den valgte kogezone. Induktionskogeplader bruger derimod cirkulære spoler, som genererer et magnetfelt, der kun producerer varme til gryder og pander af jern, og kun hvis de er placeret på kogezonen. Disse kogeplader er mere effektive og ekstra sikre. Begge typer er kendt for at være ekstremt nemme at gøre rene.

Smegs EcoLogic-funktion findes på udvalgte induktionskogeplader og gør det muligt at begrænse produktets tilslutningseffekt. Det betyder, at det ikke er noget problem at bruge flere elektriske produkter samtidig.

Kogeplader skal rengøres regelmæssigt, helst hver gang de har været i brug. Før du begynder på rengøringen, skal du sørge for, at varmeindikatoren ikke længere lyser. Hvis der er fastbrændte madrester på kogepladen, skal de først skrabes af med den skraber, der leveres sammen med kogepladen. Skyl derefter af, og tør med en tør klud. Regelmæssig brug af skraberen reducerer behovet for at bruge kemiske produkter til rengøring. Derudover kan man bruge de rengøringsmidler, der fås i velassorterede specialbutikker. Der er flere oplysninger om vedligeholdelse af kogeplader i den brugervejledning, der følger med Smeg-produktet.

Induktion fungerer ved hjælp af en elektrisk spole under kogepladen. Når strømmen passerer gennem spolen, danner den et højfrekvent magnetfelt. Magnetfeltet skaber en elektrisk strøm i grydens eller stegepandens bund, og på grund af den elektriske modstand bliver metallet i gryden eller stegepanden varmt. Denne varme forplanter sig derefter til maden. Induktionen foregår pulserende. Derfor kan du høre en pulserende "brrr"-lyd.

Hvis du bruger en gryde, der ikke er helt flad, kan der opstå en hylende højfrekvent resonanslyd mellem kogepladen og grydens bund. Gryder, der udsættes for høj varme, bliver ofte lidt skæve. Det kan også være, at kernen i gryden ikke sidder helt fast, og det kan generere lyde. Det mindst støjende, man kan bruge til induktion, er en støbejernsgryde, der også giver den bedste varmefordeling.

Når det gælder installation af gasprodukter, anbefaler vi altid, at man benytter en autoriseret gasinstallatør.

Se brugsanvisningen og den tekniske tegning af produktet for at læse mere om måltagning til huller.