På vores hjemmeside vises tilslutningseffekt og spænding under hver model. Smegs komfurer skal altid stå helt vandret (brug vaterpas, når benene justeres). Der skal også være et mellemrum på 65 cm mellem toppen af ovnen og f.eks. en emhætte eller en hængende vægenhed af hensyn til sikkerheden. Hvis du har brug for mere hjælp, anbefaler vi altid, at du kontakter en autoriseret installatør.

Smegs komfurer har et særligt kølesystem, der gør, at komfurets front og sider er kølige, og komfurer kan derfor uden problemer installeres mellem køkkenmøbler.

Komfurets overflade skal have samme højde som køkkenbordet ved siden af.

Vi anbefaler, at du bruger særlige rengøringsmidler, der er beregnet til den overflade, der skal gøres ren, og f.eks. et viskestykke. Tommelfingerreglen er, at jo mere omhyggelig du er med rengøringen, jo længere bevarer metallet sin glans. Stål bliver sort på grund af oxidering eller hyppig brug af store kasseroller, pander (med diameter over 26 cm) eller støbejernsgryder.

Støbejernsriste skal altid rengøres manuelt med et neutralt rengøringsmiddel (f.eks. opvaskemiddel). Brug ikke rengøringsmidler med citronduft, klorin eller blegemiddel. Undgå at vaske dem i opvaskemaskinen, fordi de så kan miste deres glans. Brug en messingbørste af den type, der anvendes til grill, for at fjerne ekstra genstridigt snavs, der er tørret fast. Skyl derefter rent med vand.

Vi anbefaler, at du bruger særlige rengøringsmidler, der er beregnet til den overflade, der skal gøres ren, samt en mikrofiberklud til daglig rengøring af f.eks. pletter og mærker.

Den største fordel ved induktionskogeplader er tilberedningstiderne. Madlavning på induktionskogeplader går meget hurtigere end på traditionelle gaskogeplader, når man f.eks. koger vand eller opvarmer olie til stegning osv. Andre fordele er, at den vandrette glasoverflade er nem at gøre ren, de digitale touch-knapper giver maksimal sikkerhed, og der er flere kogezoner, der kan tilpasses. Endelig har udvalgte induktionskogeplader fra Smeg en EcoLogic-funktion, som betyder at produktets tilslutningseffekt reduceres. Det gør det muligt uden problemer at bruge flere køkkenmaskiner samtidig.

Smegs gas-på-glas-kogeplader, der findes på nogle komfurer, har tykt hærdet glas. Men ligesom andet glas kan overfladen gå i stykker, hvis den udsættes for kraftige slag eller meget høje temperaturer.

Hvis Smeg-komfuret ikke har en inderside med EVER CLEAN-emaljebelægning eller har pyrolytisk rengøring eller Vapor Clean-rengøring, skal den gøres ren med særlige rengøringsmidler, der er beregnet til ovnrengøring og fås i velassorterede specialbutikker. Man kan derefter tørre overfladen af med en mikrofiberklud, så den får sin glans tilbage.

Vi anbefaler produkter, der er beregnet til at rengøre den specifikke overflade. De bør bruges sammen med en mikrofiberklud for at opnå de bedste resultater. 

Smegs elektriske ovne har sikkerhedsanordninger, der sænker lågens temperatur, når ovnen er tændt. Lågens yderside er kølig takket være meget god isolering, ventilatorventilation og tangentielt kølesystem kombineret med varmereflekterende glas (COOL DOOR-teknologi).

Køleventilatoren i ovnen fortsætter med at køre i op til en time, efter at enheden er slukket, så ovnen køler hurtigere ned. Tiden afhænger af den anvendte temperatur, og hvor længe ovnen har været tændt. 

Pizzastenen er et tilbehør, der findes i mange Smeg-ovne. Den er nem at gøre ren med eddike og en ikke-slibende svamp. Skyl efter med vand. Et godt tip til at holde pizzastenen så ren som muligt er altid at lægge bagepapir under pizzaen eller den mad, der skal tilberedes.

Uret skal stilles, for at ovnen kan fungere. Se i brugsanvisningen, hvordan uret stilles. 

Hvis der står Sh, sho eller showroom, har man ved et uheld aktiveret showroom-funktionen. Se i manualen, hvordan den deaktiveres.

 Hvis der står L eller locked/blocked, har man ved et uheld aktiveret børnelåsen. Se i manualen, hvordan den deaktiveres.