Vi er glade for, at du har valgt en elkedel fra Smeg. Hvis du regelmæssigt vedligeholder dit produkt, forlænger du ikke kun dets levetid, men bidrager også til mindre miljøbelastning ved at undgå unødvendige reparationer.

På denne side finder du oplysninger om, hvordan du vedligeholder din elkedel, så den fungerer bedst muligt og bevarer sit udseende på længere sigt.

  • Rengøring og vedligeholdelse af elkedlen for at holde både produktet og de udvendige overflader i god stand.
  • Afkalkningsprocessen er vigtig, for at produktet kan fungere optimalt.

VEJLEDNING OM RENGØRING OG PLEJE

Vi anbefaler, at du rengør elkedlens ydre overflader regelmæssigt, helst efter hver brug, for at holde dem i den bedst mulige stand. Husk at lade elkedlen køle af, inden du gør den ren. Det råd gælder især for vores special edition-modeller i mat, guld, rosa guld og krom.

MAT OVERFLADE

METALOVERFLADE

Vi anbefaler, at du i forbindelse med rengøring kommer rengøringsmidlet på en fugtig klud og forsigtigt tørrer overfladen af. Gentag om nødvendigt fremgangsmåden. Tør straks efter med en blød klud eller mikrofiberklud.

For at undgå at beskadige overfladen er det vigtigt:

- At undgå damprensning af apparatet.

- Ikke at bruge rengøringsmidler, der indeholder klor, ammoniak eller blegemiddel.

- At undgå slibende rengøringsmidler som skurepulver eller metalbørster.

- Ikke at bruge grove materialer eller skrabere.

Undgå at fylde elkedlen til mere end maksimumsgrænsen, fordi det kan medføre, at der dannes kalk i låget. Det sikrer længere levetid for produktet. Den maksimale vandmængde er angivet i elkedlen.

KLF05

KLF03 og KLF04

SÅDAN AFKALKER DU DIN ELKEDEL

Regelmæssig afkalkning af elkedlen er afgørende for, at den fungerer optimalt. Det bidrager også til at forhindre skader på produktet og til energibesparelser. Der dannes med tiden kalkaflejringer på indersiden af elkedlens bund. Hvis du regelmæssigt holder øje med bunden, kan du afgøre, hvornår der er behov for afkalkning.

Eksempel på elkedlens indvendige bund

Der bør regelmæssigt udføres afkalkning, især når der forekommer kalkaflejringer i bunden af elkedlen.

Du kan afkalke med almindelig husholdningseddike eller et særligt afkalkningsmiddel. Hvis du vælger at bruge husholdningseddike, skal du følge disse trin. Hvis du bruger et særligt afkalkningsmiddel, kan du bruge den samme fremgangsmåde, men husk at læse om den korrekte dosering i brugsanvisningen.

1) Fyld vand i elkedlen, og sæt stikket i stikkontakten. Hæld 1 liter vand i elkedlerne KLF03 og KLF04, som har en kapacitet på 1,7 liter. Det anbefales at bruge 0,5 liter til KLF05-elkedlen, som har en kapacitet på 0,8 liter.

2) Tænd elkedlen, og bring vandet i kog.

3) Så snart vandet koger, og mens det stadig er varmt, hældes hvid (klar) eddike (eller afkalkningsmiddel) i kedlen. I modellerne KLF03 og KLF04 tilsættes mellem 100 og 500 ml eddike afhængigt af kalkmængden. I KLF05 tilsættes mellem 100 og 200 ml eddike.

4) Lad det stå i 8-10 timer.

5) Tøm elkedlen.

5) Fyld elkedlen med vand, og bring vandet i kog. Tøm derefter elkedlen. Gentag denne fremgangsmåde mindst to gange.

Du kan også læse om, hvordan du afkalker og vedligeholder elkedlen i brugsanvisningerne. Her finder du link til manualerne.