1. Ved at planlægge det som en helhed. Og give sig tid til at reflektere over sin livsstil, og hvilket udtryk man også vil kunne lide i det lange løb. Så kan man træffe bevidste og langsigtede valg. Hvilke behov er der i hjemmet, og hvordan kombinerer man det praktiske med en tiltalende æstetik? Hvis man indretter og planlægger omhyggeligt fra starten, behøver man sjældent at tilføje ret meget. Og med færre ting bliver det lettere at holde orden og at sætte pris på det, man har.
2. Det kan virke som et ret kedeligt tip, men det er som regel ikke mangel på ting, men overflod, der giver problemer i et hjem.
3. Nogle få, udvalgte detaljer og en tone-i-tone-farvepalet, hvor naturlige teksturer skaber dybde og varme i indretningen, er mine bedste tips til et harmonisk hjem.