Us by You

Mød vores ambassadør Sandra Mastio

"Galileo får mig til betragte ovnen som en ven eller en assistent, der hjælper mig og aflaster mig. Og sommetider retter mig!" Mød Sandra Mastio – vinder af Sveriges Mästerkock 2015, kogebogsforfatter og pizzadronning på sin restaurant Mastio og nu også Smegs nye ambassadør!

Hvad gjorde Sandra interesseret i madlavning, hvad er hendes bedste tips, og hvilke kommende projekter ser hun frem til nu? Læs vores inspirerende interview herunder, eller tjek hendes Instagram!

Foto: Anton Bengtsson
Specifik udstilling: Marbodal Svågertorp

Hvorfor blev du interesseret i madlavning, og hvordan vil du beskrive din madlavningsstil?
Hvis jeg skal udtrykke det lidt romantisk, var det kærligheden, der åbnede mine øjne for maden! Jeg mødte min mand Stefano, som er italiener, men det betød endnu mere, at jeg mødte hans mor. En typisk italiensk mama, der bruger mest mulig tid i køkkenet, og uanset hvor meget man spiser, er det efter hendes mening aldrig nok. Hun åbnede mine øjne for at spise mad, jeg ikke var vant til, og prøve nye smagsvarianter og råvarer. Men at lave maden var en helt anden sag. Det tog først for alvor fart så sent som et halvt år, før jeg deltog i Sveriges Mästerkock. Jeg er gift med en italiener og har mine svigerforældre som naboer, og de har givet mig indblik i det italienske køkken. Jeg kedede mig lidt i køkkenet og havde brug for forandring. Så jeg begyndte at tænke over, hvorfor man får lyst til mad, hvad det tiltrækkende er, og hvilken mad man bliver i godt humør af at spise. Jeg begyndte at eksperimentere og indså hurtigt, at et måltid skal være komplet. Komplet på den måde, at det skal indeholde både noget surt, sødt, sprødt, fedt og have kontraster i smag, højde, temperatur og konsistens. Så bliver man i godt humør! Da jeg havde knækket koden, blev det sjovt at lave mad. Nu kører det bare, når jeg laver mad, det er som at skabe musik! Jeg overvejer ofte, hvad jeg vil lave, hvordan det skal smage, og hvad der passer sammen, uden at følge opskrifter, og jeg bliver stadig lige begejstret, hver gang det viser sig, at min fornemmelse var rigtig.

Jeg vil nærmest kalde min madlavningsstil ærlig, tilfredsstillende og næsten brutal. Den er baseret på, at resultatet ikke bliver bedre end de råvarer, du begynder med, så det er udgangspunktet. Jeg fremhæver den oprindelige smag og forsøger ikke at skjule den med en masse krydderier. En squash kan være stjernen i en ret, men så gælder det om at lege med flere tilberedningsmetoder, der hver især bringer squashens forskellige egenskaber frem. En paneret og friturestegt skive sammen med hårdt stegte, næsten brændte små tern. Dampet og mild, måske rå, høvlet og marineret. Find alt det, der klæder squashen, f.eks. en blød gedeost, ovnristede hasselnødder, en frugtagtig olivenolie og timian ... så er den hjemme.  

Hvad var det vigtigste, du tog med dig fra Sveriges Mästerkock?
Det er nemt at svare på. At turde stole på mig selv. Som sagt havde jeg ikke lavet mad på det "nye" niveau ret længe, og her var jeg oppe imod 39 superkompetente personer, der fablede om bearnaiseopskrifter og sous vide – og som ærlig talt skræmte mig fra vid og sans. Før jeg satte mine ben i Mästerkock-køkkenet, havde jeg aldrig lavet en bearnaise. Min mand er allergisk mod æg, italienerne kan ikke lide sauce ... så hvorfor skulle jeg det?! Alle de andres forkundskaber og juryens samlede erfaring på et par hundrede år (sådan føltes det) gjorde mig bange, men efter en lidt tøvende begyndelse følte jeg, at jeg ikke kunne lade som om, jeg er noget andet, end jeg er. Så jeg freestylede og stolede på min fornemmelse for, hvad der smager godt og føles komplet. Og det virkede jo. 

Hvad kan du ikke undvære i køkkenet?
Mine hænder! Hahaha! Jeg er meget hands-on og bruger næsten hænderne mere end kniven, der ellers plejer at være kokkens foretrukne redskab. Men spøg til side, jeg kan næsten ikke undvære min stavblender. En stærk og alsidig en af slagsen, der kan lave alt fra børnenes must have-smoothie til supper, pastasaucer og piskede ting, og som bare gør livet vildt meget lettere.

Tid har man altid for lidt af, men Galileo giver mig faktisk en del ekstra tid på grund af de smarte funktioner! - Sandra Mastio

Du er ambassadør for Galileo og ovnen OmniChef, hvad kan du bedst lide ved ovnen, og hvad er dit bedste tip, når man bruger den?
Galileo fik mig til at tænke og indse, at det faktisk kan betale sig at lære ovnens forskellige funktioner at kende. For hvis du gør det, får du så utrolig meget hjælp fra den, og du kan koncentrere dig om at være kreativ og om måltidet. Du behøver ikke selv at huske, hvor længe noget skal være i ovnen, hvor det skal placeres i ovnen, og hvilken temperatur der er bedst, for det holder Galileo styr på for dig med alle de forudindstillede programmer. Det er utrolig dejligt – næsten som at have en lille assistent eller ven med sig i køkkenet! Så mit tip er: Brug den tid, det tager at lære alle de gode sider ved din nye ven at kende! Du får så meget tilbage i form af perfekte resultater!

Hvad er dine bedste tips til alle, der gerne vil lave mad hurtigt?
At bruge alle 3 funktioner i OmniChef: varmluft, mikrobølger OG damp. Man forkorter tilberedningstiden på alt lige fra ristede grøntsager til lasagne uden at gå på kompromis med smag eller kvalitet. Du tilbereder både udefra og ind og omvendt, mens dampen sørger for, at din ret ikke tørrer ud. Fascinerende faktisk, og jeg er ellers ikke let at imponere.  

Hvilke kommende projekter ser du mest frem til lige nu?
Det bliver så sjovt at fortsætte med at lave mad sammen med Smeg og Galileo og inspirere andre, så de føler sig mere trygge i køkkenet og ved madlavningen, fordi de udnytter deres produkter bedst muligt. Men jeg glæder mig også til at udgive min elskede pizzakogebog PIZZA av Mastio igen med 10 helt nye opskrifter og masser af tilbehør. Den har længe været udsolgt, men er stadig efterspurgt, og det gør mig utrolig ydmyg og glad. Plus ... i efteråret begynder jeg på en helt ny kogebog!

Du driver restauranten Mastio i Limhamn, hvor I ofte varierer jeres menu, hvor finder du inspiration?
Overalt! Siden vi åbnede for 4½ år siden, har vi haft over 570 unikke pizzaer på menuen, og det havde slet ikke kunnet lade sig gøre, hvis jeg ikke havde fundet inspiration i både stort og småt omkring mig. Det kan være en ret fra en anden restaurant, som jeg "bygger om" til en pizza. Det er også en måde at hædre andre kokke på. Det kan være en råvare, der lige nu er i sæson, som f.eks. asparges, hvordan udnytter man bedst asparges? Det kan være et minde om en smag fra barndommen, jeg vil genskabe ... Der er så meget, der kan give en lyst til at skabe, og det vigtigste er, at man tør og smager, smager, smager! 

Opskrifter

Den legendariske pizza "Maggan", en lækker Foccacia og ovnbagte cherrytomater – gå ikke glip af Sandras opskrifter her!

Se opskriften

Get the Look

SO6303APX

Ovn, Classic, 60 cm, Omnichef, Multitech ovn, Rustfrit stål, Damprens

STONE

Tilbehør, Type: Pizzasten, Ovne, Komfurer

PALPZ

Tilbehør, Type: Pizzaspade, Ovne, Komfurer
Læs mere

CPV315X

Skuffe, Classic, Vakuumskuffe, 14 cm, Rustfrit stål
Læs mere

CKFS2011CRM

Køkkenudstyr , Gryder & Pander, Kasserolle, Creme, 50's Style , Diameter: 20 cm
Læs mere

CKFF2601CRM

Køkkenudstyr , Gryder & Pander, Stekepande, Creme, 50's Style , Diameter: 26 cm
Læs mere

CKFC2611CRM

Køkkenudstyr , Gryder & Pander, Gryde, Creme, 50's Style , Diameter: 26 cm
Læs mere

CPR315X

Skuffe, Classic, Varmeskuffe, 14 cm, Rustfrit stål
Læs mere